Principper for Baltorpskolen

Skolebestyrelsen har vedtaget en række principper for Baltorpskolen. Du finder dem alle sammen her.

Antimobbestrategi

Du kan læse Baltorpskolens antimobbestrategi her på siden eller i dette dokument:

Antimobbestrategi for Baltorpskolen
 

Baltorpskolens antimobbestrategi

Definition
Der er mange opfattelser af, hvad der er mobning.

Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller konflikter mellem børn. Det er derfor vigtigt at præcisere begrebet.

Den anerkendte norske specialist på området, professor i psykolog Dan Olweus, definerer mobning på følgende måde: ”En person bliver mobbet eller chikaneret, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere andre personer”.

Man kan sige, at mobning er et fænomen der opstår i ”fællesskaber”, der er præget af uhensigtsmæssige handlemønstre.

Forskel på mobning, konflikter og drillerier
Der er en gradvis overgang fra drilleri og konflikter til egentlig mobning, og det viser sig i praksis, at mobning ofte kan starte som grovere drillerier.

Drilleri:
Almindeligt drilleri er ofte af spontan karakter og kærligt ment. Drilleri er ifølge Nudansk Ordbog: `bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, at det er sjovt´. Men det er ikke sikkert, at den drilleriet går ud over, synes det er sjovt. For nogle børn betyder drilleri ikke så meget, mens andre bliver meget kede af det.

Konflikter:

Konflikter opstår, når personer eller grupper er uenige, og blandt yngre børn udvikler konflikter sig oftere fra verbale til korporlige handlinger end hos ældre børn. Det er vigtigt at understrege, at der ifølge Olweus ikke er tale om mobning, når to fysisk eller psykisk lige stærke personer er involveret i en konflikt eller er oppe at slås. Mobning derimod er et overgreb, hvor der er tale om asymmetri i magtforholdet mellem de involverede, og hvor overgrebet foregår over længere tid.

For at afklare om der er tale om drilleri, konflikter eller mobning ud fra ovenstående definitioner er det vigtigt, at elev/forældre og det pædagogiske personale på skolen taler sammen for en præcisering af oplevelsen. Uanset om der er tale om den ene eller anden oplevelse, så er det vigtigt at der handles i henhold til det skete.

Hvad gør vi når der er tale om mobning?
Det skal altid tages meget alvorligt af de voksne hvis man opdager eller hører om mobberi. Følelsen af at blive mobbet skal respekteres og handles på. Mobning handler ikke kun om den, der føler sig mobbet og mobberen. Det er hele fællesskabet som har et ansvar for at stoppe de uhensigtsmæssige handlemønstre, der fører til mobningen. Forældrene har ligeledes et ansvar både forebyggende og under en proces hvor der arbejdes med en mobbesituation.

Intro omkring samarbejdet
At arbejde mod mobning er et ansvar for forældre og det pædagogiske personale i samarbejde med den pædagogiske leder og evt. en ressourceperson. Det er altså ikke en person som skal løfte opgaven, men tværtimod så skal opgaven koordineres og uddelegeres med en person som tovholder. Det pædagogiske personale står for at udpege en tovholder evt. med hjælp fra den pædagogiske leder. 

Forebyggelse
Det er væsentligt at arbejde kontinuerligt med en anti-mobbestrategi i børne-/elevgruppen. Det pædagogiske personale har ansvar for i samarbejde med forældre og elever at arbejde kontinuerligt med kulturen og fællesskabet.

Afdækning af uhensigtsmæssig adfærd Hvis der på trods af den forebyggende indsats alligevel opstår mobning, så indledes arbejdet altid med en kortlægning af problemet. Dette sker ud fra nedenstående skabelon:
1. Det pædagogiske personale koordinerer deres viden om mobningens karakter. Mere perifert involverede medarbejdere orienteres om situationen
2. Iagttagelser og opklarende samtale med elever fra implicerede klasse(r)
3. Samtale med de involveredes forældre

Handleplan
Med fokus på den uhensigtsmæssige adfærd udarbejdes der en handleplan, som kommunikeres ud til alle involverede. I forbindelse med kommunikationen til forældre afholdes der et forældremøde i børne- /elevgruppen, hvis det er hensigtsmæssigt.

Når handleplanen bliver lavet skal der udvælges og udarbejdes indsatser, evt. i samarbejde med skolens ressourcecenter ud fra et katalog af muligheder. Det kan være samarbejdsbaseret problemløsning, KATkasse, reflekterende gruppesamtaler, klassesamtaler (det forpligtende fællesskab) m.v. Handleplanen afsluttes altid med en vurdering af hvorvidt mobningen er kommet til livs f.eks. gennem klassetrivsel.dk.

Evaluering
Med afsæt i trivselsundersøgelsen og tilbagemeldinger fra det pædagogiske personale og involverede forældre, evaluerer det pædagogiske personale og den pædagogiske leder om handleplanen har afhjulpet den pågældende mobning. Hvis resultatet ikke er tilfredsstillende afprøves andre tiltag. Hvis resultatet er tilfredsstillende arbejdes der videre med en forebyggende indsats som skal afhjælpe at lignende episoder opstår igen. 

Klassedannelse og klassesammenlægning

Læs Baltorpskolens princip for klassedannelse og klassesammenlægning her på siden eller i dette dokument:
 

Princip for klassedannelse og klassesammenlægning

 

Mål
Udgangspunktet for klassedannelser/sammenlægninger er altid at arbejde for, at skabe lige gode muligheder for, at de enkelte klasser kan fungere bedst muligt.

  • Når skolen planlægger at gennemføre en sammenlægning af klasserne på årgangen, sker det på baggrund af en helhedsvurdering i forhold til elevsammensætningen samt klassernes generelle trivsel.
  • Det er skolens ledelse der, ud fra en drøftelse med medarbejderne på det berørte klassetrin, vurderer nødvendigheden af en klassesammenlægning.
  • Før en sammenlægning af klasser, bør der bruges erfaringer fra tidligere klassesammenlægninger
  • Dannelse af en ny klasse/sammenlægningen af klasser bør sker i forbindelse med starten/afslutningen af et skoleår.
  • Der bør undgås klassesammenlægninger på tværs af matrikler fra 0. til 6. klassetrin (begge klassetrin inkl.) med mindre helt særlige faglige og pædagogiske grunde tilsiger andet.
  • Der skal være resurser til, at der kan støttes op om det sociale fællesskab blandt elever og forældre i perioden efter, at de nye klasser er dannet.
  • De to BFO-afdelinger informeres samtidig med forældrene om, hvilke klasser der bliver sammenlagt og den nye klassefordeling
  • Skolebestyrelsen forelægges planen om klassesammenlægning og holdes orienteret.

Når grundlaget for beslutning om klassesammenlægning er til stede, udarbejdes en handleplan, der forelægges skolebestyrelsen.

Ordensregler

Ordensregler for Baltorpskolen

Du kan læse ordensreglerne for skolen her på siden eller i dette dokument:

Ordensregler for Baltorpskolen

Ophold på skolen:

  • På afdeling Rugvænget: Skolen åbnes kl. 7.50
  • På afdeling Grantoften: Skolen åbnes kl. 7.50

Generelle ordensregler:

  • Jeg vil passe på mine egne, mine kammeraters og skolens ejendele, være med til at klassen og fællesområderne ser pæne ude hele tiden.
  • Jeg vil tage ansvar for egen læring og studier ved, at lave de aftalte lektier hjemme eller på skolen.
  • Jeg tager hensyn og behandler andre, som jeg selv gerne vil behandles.

Frikvarterer:

  • Indskoling: Alle børn er udenfor i frikvartererne.
  • Mellemtrin: Det tilstræbes at eleverne er ude i frikvartererne.
  • Overbygning: Eleverne må være både ude og inde og må desuden forlade skolens matrikel.
  • Der skal være opsyn med elever i faglokaler (fx hallen).
  • Man må ikke opholde sig på parkeringspladsen.
  • Farligt legetøj er ikke tilladt i skoletiden eller på skolens område (herunder; waveboard, løbehjul, cykler og lign.)

Afdeling Grantoften:

  • Skolens udendørsarealer, hvor man må opholde sig i frikvartererne, går fra bommen ud for hønen til trappen ved A-afdelingen samt græsarealet mellem A- og B- afdelingen.
  • Sneboldkastning for indskoling foregår på græsset, for mellemtrinnet oppe på græsplænen ved hestefolden og for overbygningen på græsset bag ved hallen.

Afdeling Rugvænget:

  • Skolens udendørsarealer, hvor man må opholde sig i frikvartererne, går fra bommen ud for 20-gangen til trappen ved 60-gangen samt græsarealet bag Indskolingsafdelingen og Tivænget.
  • Det er dog ikke tilladt at opholde sig i mellemgården mellem 20 og 30 gangen. På grund af svømmehal.
  • Den lille legeplads ved Rugvænget 10 C er som udgangspunkt kun for 0. klasse - 3. klasse.
  • Sneboldkastning må kun foregå på fodboldbanen.

Orden i klasselokalerne:
Inden elever og lærere forlader et lokale efter sidste undervisningstime skal:

  • Borde og stole være sat på plads
  • Gulvet være fejet
  • Tavlen tørres ren
  • Papirkurven tømmes
  • Mælkekassen være bragt tilbage til udleveringsstedet
  • Vinduerne være lukkede
  • Lyset være slukket

Rygning:
Baltorpskolen følger dansk lovgivning, hvilket betyder, at der er røgfrit såvel inde som ude. Dette gælder også brugen af e-cigaret.

Alkohol og euforiserende stoffer:
Baltorpskolen følger gældende dansk lovgivning, og Baltorpskolen er fri for alkohol og euforiserende stoffer på hele skolens område.

Mobiltelefoner og andre elektroniske medier:
Mobiltelefoner m.v. skal som udgangspunkt være slukket / inddraget i enhver form for undervisning.

Skolens ordensregler gennemgås i hver klasse én gang årligt og efter behov.

    Understøttende undervisning og faglig fordybelse

    Princip for indhold og organisering af understøttende undervisning (USU) og faglig fordybelse

    Du kan læse princippet her på siden eller ved at åbne dette dokument: 

    Princip for indhold og organisering af understøttende undervisning (USU) og faglig fordybelse

    Med folkeskolereformen er der kommet en ny aktivitet: Understøttende undervisning (USU). USU skal sikre at eleverne møder endnu flere måder at lære på.

    Formål:
    Den understøttende undervisning bidrager til, at eleverne får mulighed for at lære på forskellige måder, med en høj grad af kobling mellem teori og praksis.

    • At de får tid til fordybelse og mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og kompetencer.

    Mål:

    • Den understøttende undervisning tager i så høj grad som muligt udgangspunkt i elevens forudsætninger og behov og bidrager til et rigt læringsudbytte.
    • Skolen tilstræber, at eleverne gennem den understøttende undervisning bliver uddannelsesparate og livsduelige og udvikler demokratisk dannelse.
    • Skolen tilstræber, at eleverne gennem den understøttende undervisning kan afprøve, træne og repetere de færdigheder og kompetencer, eleverne tilegner sig i den fagopdelte undervisning.
    • Skolen tilstræber, at den understøttende undervisning indeholder:
      • Praktiske og emneorienterede forløb
      • Træning af faglige færdigheder
      • Særlige faglige udviklingsforløb for fagligt svage elever
      • Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering
      • De obligatoriske emner
      • Løbende elevsamtaler om læringsmål med individuel feedback og opfølgning
      • Motion og bevægelse
    • Skolen tilstræber, at den understøttende undervisning gennemføres, så alle elever får en varieret skoledag.
    • Skolen tilstræber, at eleven i den enkelte skoledag får mulighed for motion og bevægelse, der er tænkt pædagogisk sammen med den faglige undervisning.
    • Skolen tilstræber, at alle elever flere gange om ugen får lektiehjælp og faglig fordybelse, med varierede og differentierede læringsformer.
    • Skolen tilstræber, at elever og forældre bliver grundigt informeret om formålet og indholdet i konkrete aktiviteter.
    • Skolen tilstræber at inddrage forældrenes viden og erfaring i den understøttende undervisning.
    • Skolen tilstræber at 10 % af ressourcerne til den understøttende undervisning tilkøbes som ydelser fra eksterne parter med relevante kvalifikationer eks. læringsstile, virksomhedsbesøg, legoleague, skovtur.

    Vikardækning

    Her kan du læse Baltorpskolens princip for vikardækning.

    Du finder også princippet i dette dokument: Princip for vikardækning på Baltorpskolen

    Med princip for Vikardækning vil skolebestyrelsen sikre, at eleverne modtager kontinuerlig faglig kvalificeret undervisning ved vikardækning, samt at tilsynspligten overholdes, i forbindelse med skemaændringer ved sygdom, lejrskole, udflugter, arrangementer og kurser, hvor den skemalagte lærer ikke kan varetage undervisningen og tilsynspligten.

    Mål:
    Vi har en høj forventning til den faglige og relationelle dækning af kendt fravær, såsom 6. ferieuge, seniordag, kurser eller efteruddannelse. Her kender man i tide hvem der er fraværende, hvornår og hvor
    længe. Ved ukendt fravær (sygdom, kort sygemelding) skal der dækkes, hvor det er mest relevant.

    Hensigten er, at man stræber mod kendte voksne og en faglig forventning til undervisningen.

    Vikardækning søges løst således, at der er mindst muligt afbræk i den planlagte undervisning.

    Derfor:
    • Vikaren bør så vidt muligt følge den allerede udlagte ugeplan/skema.
    • Vikaren bør have adgang til ugeplanen på AULA og bør derfor, inden undervisningen, sætte sig
    ind i den planlagte undervisning.
    • Vikaren bør altid evaluere den afsluttede undervisning, skriftligt, over for den vikardækkede
    lærer.
    • Ved længerevarende fravær bør tilrettelæggelsen af undervisningen foregå i samarbejde med
    den faste lærer, lærerteams eller med skoleledelsen.
    • Undervisningen bør så vidt det er muligt følge skemaet/faget.

    Baltorpskolens skolebestyrelse forventer at vikarerne er fagligt kvalificeret og er kendte voksne, for de elever som de skal undervise. Det er en forventning at skolen sikrer, at vikarer kender skolens ordensregler, lovgivningen ift brug af lovligt nødværge og brug af lovlige digitale medier i offentligt rum, såsom Filmcentralen m.m.